|
|
Det er en
befrielse
Jeg er kommet
på VSU i en del år og har haft rigtig meget ud
af det. Her kan jeg få bekræftet: ”Du er god
nok”. Vi er sammen en 5-8 stykker, der har det
som én selv, og det er en befrielse. Her er der
plads til at være sig selv og til at snakke om
sine problemer, og der er forståelse for dem.
Mod på
noget nyt
Jeg tog 8. og
9. klasse på VUC ”i Mortensens tid” – og det er
rigtig længe siden for de lokalkendte. Ellers
har jeg aldrig gennemført noget. Men jeg fik
virkelig mod på noget nyt ved at møde mine
ligesindede. Vi mødtes en gang om ugen om et
emne, der var så bredt som ”litteratur”. Og det
var alt fra digte til romaner og gennemgang af
den daglige avis. Det var spændende, og jeg fik
mere og mere mod til at åbne munden.
Læseheste
Familien
følger levende med og støtter mig. De oplever,
at mor har fået nye interesser, og at hun er
blevet gladere. Både min mand og jeg læser
rigtig meget. Vi læser, hvad der får gode og
spændende anmeldelser, men min favorit er helt
bestemt Ib Michael. Og så går vi til foredrag,
når vi kan komme til det.
Den
lillebitte gruppe
Jeg var meget
glad for, at der kun var 5-8 på holdet, for jeg
bryder mig ikke om for store forsamlinger. Jeg
sang i kor før, men droppede det. Nu kunne jeg
godt tænke mig at komme i gang igen. Jeg fik
anbefalet VSU af min kontaktperson og kom
hurtigt i gang med undervisningen. Gruppen
holder stadig sammen, og vi mødes hver 14. dag
til kaffe, sang og en god snak om litteratur. Og
så er der jo lige Maren, som jeg har knyttet
nært venskab med. Vi ses tit og lavede f.eks.
også en lille cabaret sammen. |