 |
|
Kunne ikke
huske fra næse til mund
Jeg har
deltaget i VSU i snart 1½ år, og det bliver bare
bedre og bedre.
Da jeg
startede, kunne jeg ikke huske fra min næse til
min mund. Det med at huske gik fint nok, når det
handlede om ting, der var sket for lang tid
siden, men det der skete i går, kunne jeg ikke
huske. I dag husker jeg meget bedre, også ting
og sager fra i går eller i sidste uge.
I starten
tænkte jeg ’det kan ikke passe, at det virker
det her’, men pludseligt kunne jeg jo se, at det
virkede, det der hjernegymnastik. Nu hænger
alting lidt bedre fast, og jeg har lært nogle
teknikker til at blive bedre til at huske.
Spiller
computer hver dag
Vi har haft
computer derhjemme i mange år, men jeg har
aldrig brugt den. Det var faktisk først, efter
jeg startede med edb-undervisning her på VSU, at
jeg fik øjnene op for, hvor sjovt det er at
bruge computeren. Faktisk så spiller jeg på
computeren 1-2 timer hver dag, men jeg bruger
den også til andet. Jeg er fx ved at skrive et
brev til mine søskende.
Der er computeren
en stor hjælp, for min håndskrift er helt
ulæselig.
Find frem til
den teknik, der virker for dig
I
undervisningen lærer vi mange forskellige ting.
Det kan sagtens være, at det, der virker for
mig, slet ikke virker for de andre på holdet, så
det gælder bare om at finde frem til det, der
virker for dig. Jeg er fx blevet meget bedre til
at huske ting ved at bruge computeren som
huskeseddel.
Resultaterne
kommer ikke med det samme, og det kræver en
indsats, men det er bare om at blive ved, så
skal det nok blive bedre.
VSU er noget
helt specielt
Selv om det
er mange år siden, jeg sidst sad på skolebænken,
kan jeg i hvert fald se, at VSU er noget
specielt. Vi lærer nogle helt andre ting end i
den almindelige skole. Jeg er jo startet helt
forfra med mange ting, fx har jeg lært, hvordan
jeg bliver bedre til at huske, og hvordan jeg
kan bruge computeren til at gøre min hverdag
nemmere. På VSU er vi sammen på nogle små hold,
og vi lærer hinanden godt at kende, det synes
jeg er rart.
|