|
|
|
VSU
underviser voksne der har pådraget sig
hjerneskade som følge af blodprop i hjernen,
hjerneblødning, ulykke, stråleskade eller
andet. Følgerne af hjerneskade kan være:
-
vanskeligheder med sprog og kommunikation
-
svigtende
hukommelse
-
koncentrationsbesvær
-
problemer
med at strukturere
-
manglende
initiativ
-
manglende
erkendelse af handicap
-
vanskeligheder med tid/sted
-
problemer
med at indgå i sociale relationer
Undervisningens formål er at afhjælpe eller
begrænse virkningerne af handicappet og øge den
enkeltes handlemuligheder, således at man får
forbedret og udviklet sine muligheder for en
aktiv deltagelse i samfundslivet i almindelighed
og arbejdslivet i særdeleshed. Undervisningen
foregår på små hold og er individuelt og
målrettet tilrettelagt. Målet for undervisningen
er:
-
forbedre
sproglige/kommunikative kompetencer
-
lære hukommelses- og
koncentrationsstrategier
-
sætte struktur på
dagligdag/hverdagsliv
-
arbejde med erkendelse af
egne handicaps
-
opbygning af øgede sociale
færdigheder
Ud fra
deltagernes individuelle målsætninger og behov
oprettes hold, hvor undervisningen f.eks. kan
indeholde:
-
dansk/kommunikation, hvor målet kan være at
styrke ordforrådet, at indgå i struktureret
dialog,, at læse, at skrive indkøbssedler,
at skrive huskesedler , at skrive små
beskeder, huske bogstaverne osv.
-
matematik, hvor målet kan være at genoptræne
færdigheder, som deltageren har brug for
i sin hverdag, at lære at bruge
kompenserende hjælpemidler og strategier,
lære klokken osv.
-
kost/ernæring, hvor målet kan være at
planlægge indkøb, at følge opskrifter, at få
overblik, at indgå i et samarbejde osv.
Ud over at
fagene således bliver et middel til at finde,
erfare og udvikle deltagerens muligheder og
styrker, kan fagene også bruges til at
forberede sig fagligt til uddannelse eller til
arbejdsmarkedet. Som eksempel kan nævnes:
-
Informatik, hvor målet er at
opnå kunnen og færdigheder i brug af
computeren
-
Dansk, hvor målet er at læse
og debattere dansk litteratur, at arbejde
med læsning og skrivning osv.
Optagelse på
et undervisningsforløb sker efter en
visitationssamtale samt en faglig vurdering af
den enkeltes undervisnings-behov. Undervisningen
er gratis. Der er mulighed for befordring. |