|
Gik på VSU i
7 år
Jeg så
tilfældigvis en brochure – der faktisk var for
gammel – hos min psykiater om VSU og syntes, det
lød spændende, hvad der foregik. Jeg ringede og
bestilte en tid, og så gik jeg faktisk på VSU i
7 år. Fra 1996 til 2003 kom jeg til undervisning
en formiddag om ugen. Og jeg flyttede fra Ballum
til Tønder for at kunne følge undervisningen
uden at skulle bruge alt for meget tid på
transport.
Bag om
nyhederne – en ny verden
Det var en ny
verden at læse litteratur – vi hørte og snakkede
om de nordiske guder, Grundtvig, det gamle
Grækenland eller læste dagens avis og
diskuterede, hvad der ligger bag nyhederne.
Indtil da havde jeg bare slugt overskriften og
så hurtigt videre til den næste. Nu tænker jeg
noget mere over, hvad de skriver.
Vi havde også
noget drama – uha da da, det var underligt lige
pludselig at skulle optræde, selvom vi jo ikke
var så mange. Og så fik jeg også lidt mere end
snuset til edb i et år.
Guitar og
cabaret
På et
tidspunkt fik vi et musikforløb med sang og spil
– det var rigtig godt og gav mig mulighed for at
realisere min musikglæde. Og så fik jeg
lært at
spille lidt guitar. Jeg havde tidligere gået til
guitar i Skærbæk, så jeg begyndte altså ikke
helt fra bunden. Korsang havde jeg også prøvet
før, men ikke så mange gange, for det blev for
faste rammer for mig.
Her i
efteråret blev vi inviteret til at være med i en
cabaret, selvom vi var stoppet på VSU, Karoline
og jeg – ”Med lyst og nød” skulle den hedde, med
Liva Weel-sange. Desværre måtte vi stoppe
projektet kort før premieren, fordi en af
medspillerne blev alvorligt syg. Det var sjovt,
så længe det varede.
Fællesskabet
holder
Privat holder
gruppen fra dengang sammen endnu. Vi mødes hver
14. dag til kaffe, en sang og noget litteratur,
hvor vi skiftes til at foreslå, hvad vi skal
læse og snakke om. Og vi mødes også tit, når
SIND arrangerer et møde her i byen.
Jeg var alene
i nogle år efter min mands død, men nu har jeg
fået en ny kæreste fra Lem ved Ringkøbing, og
ham flytter jeg op til til efteråret. Så bliver
der desværre meget langt ned til de gode venner
i Tønder.
|