Sene indlærere/ udviklingshæmmede

  VSU underviser voksne, som er udviklingshæmmede og/eller har generelle indlæringsvanskeligheder, og som ikke kan opnå udbytte af det øvrige undervisningssystem. Følgerne af dette handicap kan være:  
  • lavt selvværd
  • problemer med at indgå i sociale relationer
  • koncentrationsbesvær
  • problemer med at strukturere
  • vanskeligheder med sprog og kommunikation
Undervisningens formål er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet og øge individets handlemuligheder, således at man får forbedret og udviklet sine muligheder for en aktiv deltagelse i samfundslivet og arbejdslivet. Undervisningen foregår på små hold og er målrettet og individuelt tilrettelagt. Undervisningens mål er :
  • øge den enkeltes selvtillid
  • øge den enkeltes sociale kompetencer
  • øge strukturering og koncentration
  • øge de sproglige kompetencer
    Ud fra deltagernes individuelle målsætninger og behov oprettes hold hvor, undervisningen f.eks. kan indeholde:    
  • musik/drama, hvor målet kan være at opnå kropsbevidsthed, koordinering af sanser osv
  • samfundsorientering herunder erhverv/uddannelse hvor målet er at få  arbejdet med sociale drejebøger, i praktik, at få selvindflydelse osv
  • kost/ernæring hvor målet er at de skal kunne følge en opskrift, få en forståelse af, hvor vigtigt det er at leve sundt osv.
  • takt og tone hvor målet er at den enkelte kan begå sig, får selvværd osv.
Ud over at fagene således bliver et middel til at finde, erfare og udvikle egne muligheder og styrker,  kan  fagene også bruges til at forberede sig fagligt til at kunne klare hverdagen bedre f.eks. at kunne administrere et job. Som eksempel kan nævnes:
  • Informatik, hvor målet er at opnå kunnen og færdigheder i brug af computeren
  • Dansk, hvor målet er at læse og udveksle synspunkter, at lytte, at skrive osv.
  • Samfundsorientering hvor formålet er at kunne læse avis, at sætte spørgsmålstegn, at lære, hvordan samfundet fungerer osv.
Optagelse på et undervisningsforløb sker efter en visitationssamtale og en vurdering af undervisningsbehovet. Undervisningen er gratis. Der kan ydes befordring.