Smertebelastede   VSU underviser voksne, som har fysiske og/eller psykiske smerter, og som ikke kan opnå udbytte af det øvrige undervisningssystem. Formålet er at den enkelte deltager får bedre kontakt med sig selv og sin situation som helhed, lærer at mestre sygdom og symptomer, således at de fylder mindst muligt, samt arbejder med afklaring af sine egne mål, ressourcer og arbejdsevne og handlemuligheder i forhold hertil. Følgerne af  fysisk/psykisk smerte kan være:
  • tab af selvværd
  • negative tankemønstre
  • tab af arbejde og andre sociale relationer  
  • oplevelse af afmagt, modløshed
  • vrede eller skyld        
  • vanskeligheder ved at overskue hverdagen og fremtiden

Undervisningen foregår på små hold og er målrettet og individuelt tilrettelagt . Ud fra deltagernes individuelle målsætninger og behov oprettes hold, hvor undervisningens mål er:

  • bedre håndtering af fysiske og psykiske smerter
  • øget bevidsthed om krop og sindafklaring af værdier, behov, ressourcer og valg 
  • forbedret kommunikation og konflikthåndtering
  • viden om stresshåndtering
Undervisningens indhold kan f.eks. være:
  • opmærksomhedstræning og afspænding
  • kreative aktiviteter, krop og bevægelse
  • smertelære
  • kommunikationsmodeller
  • positiv og negativ stress
Optagelsen på et undervisningsforløb sker efter en visitationssamtale og en vurdering af  undervisningsbehovet. Undervisningen er gratis og der kan ydes befordring.